Klynger skaber nye muligheder for virksomheder

Flere virksomheder, vidensinstitutioner og organisationer samler sig i klynger rundtomkring i landet. Det gavner alle parterne at kunne trække på hinandens kompetencer og samarbejde på kryds og tværs af hinanden.

Af Frederik Overby Vinding

Alle har hørt om dem. Apple, Google og Facebook. Tre gigantiske virksomheder, der alle figurerer på det amerikanske medie Fortunes årlige liste over de 500 største virksomheder i USA. De har alle tre det til fælles, at de er nogle af de største spillere på it-området verden over. Derfor har de også valgt at lægge deres hovedsæde tæt på hinanden. De ligger i en af verdens største it-klynger Silicon Valley, der er blevet verdenskendt, fordi de største it-virksomheder i verden placerer sig her i et fællesskab.

Formålet med klyngerne er, at virksomheder og vidensinstitutioner kan samarbejde internt på tværs af hinanden for at skabe vækst og innovation og opnå resultater, de ikke kan alene.

”Klyngeverdenen handler om at adressere fremtidens store udfordringer. Hvad er det, vi skal leve af i morgen, hvor er de nye samarbejdsmodeller, hvad er de nye teknologier, og hvordan skal vi arbejde sammen fremadrettet,” siger Bolette van Ingen Bro, som er direktør i Cluster Excellence Danmark, der fungerer som supportfunktion for de danske klynger.

Silicon Valley er en af de største og mest kendte klynger, og det er et fænomen, der vokser hele verden over. I Danmark ser man, at klynger spire op rundtomkring i hele landet. Og det er ikke kun IKT-klynger (informations- og kommunikationsteknologi), der slår igennem herhjemme. I Danmark arbejder nogle af de største klynger med blandt andet fødevarer, medicin og energi.

Et økosystem af kompetencer

Der findes ikke en tydelig definition på, hvornår noget betegnes som en klynge. Alle kan i princippet kalde sig en klynge, da det ikke er en beskyttet titel. Men der er alligevel flere centrale punkter, som de fleste klynger bestræber sig på at have.

”En klynge er et økosystem. Normalvis skal den bestå af vidensaktører, offentlige aktører og virksomheder. I Danmark arbejder vi mere kompliceret med det, for her har vi også brancheorganisationer og finansielle aktører med,” siger Bolette van Ingen Bro.

Udover at de har de forskellige aktører, peger Bolette van Ingen Bro også på, at de største klynger oftest ansætter et sekretariat. Sekretariatets opgave er ifølge hende at varetage klyngens interesser og udvikling ved at være klyngens ansigt udadtil. Der er dog stadig mange klynger, der er mere uformelle og bare en samling af aktører uden nogen reel front udadtil. Bolette van Ingen Bro mener, det er vigtigt for klynger at have et sekretariat.

”Klyngesekretariaterne er meget vigtige. Jo skarpere de er på, hvad deres rolle er, jo bedre muligheder har aktørerne for at samarbejde med hinanden. De adresserer problemer, en enkelt virksomhed eller vidensaktør ikke kan løse alene,” siger hun.

Et eksempel på en ’uformel’ klynge er IT-byen Katrinebjerg i Aarhus. De beskriver sig selv som en klynge, men de har ikke et sekretariat, selvom de huser mere end 120 virksomheder og flere afdelinger af Aarhus Universitet. Hvis man skal have fat i dem, skal man hive fat i de enkelte virksomheder eller forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Der er ikke langt til naboens dør

Christian Richter Østergaard er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, og han har tidligere forsket i klynger. Han peger på, at der er mange fordele, men også nogle ulemper ved at placere sig i en klynge, der specialiserer sig inden for et område som for eksempel it.

”En af de vigtigste fordele er, at det er lettere at få kvalificeret arbejdskraft. Som arbejdsgiver kan du sagtens finde noget arbejdskraft, der ved noget meget specifikt, du har behov for. For medarbejderen er det godt, for hvis den ene virksomhed lukker ned, så er der andre, du kan arbejde for. Det gør også, at der generelt er højere løn,” siger han.

Christian Richter Østergaard peger også på, at den geografisk tætte placering styrker væksten. Hvis en virksomhed i en klynge støder på et problem, er der ikke langt til nabohjælp og dermed en mulig løsning.

”Der er en masse viden der cirkulerer mellem de her virksomheder. Typisk fordi, at arbejdskraften bevæger sig rundt mellem dem, men også fordi folk kender hinanden privat. Derved er der en masse viden, der flyder rundt, så virksomhederne ved lidt om, hvad andre går og arbejder på,” siger han.

De største ulemper er ifølge Christian Richter Østergaard, at der skal betales højere lønninger og huslejen kan være meget dyr, hvis klyngen bliver meget eftertragtet. Det er især opstartsvirksomheder, der kan få svært ved at få det til at løbe rundt. Men han påpeger også, at det ofte er nemmere at finde finansiering i en klynge, fordi de andre virksomheder eller rige selvstændige investerer i dem.

Hverken Christian Richter Østergaard eller Bolette van Ingen Bro kan sige præcist, hvor mange klynger der er i Danmark, men de forudser begge, at klynger kommer til at vokse og udvikle sig større i hele Danmark i fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *