Rekordmange nye it-virksomheder: Aarhus er et kraftcenter

It-miljøet i og omkring Aarhus vokser som aldrig før. I 2018 blev der etableret 207 nye virksomheder inden for branchen i Aarhus Kommune. Det er det højeste tal nogensinde og cementerer Aarhus’ position som Vestdanmarks it-hovedstad.

 

Af Nicolai Niebuhr Nielsen

I Aarhus er de gode til it. For hvert år der går, stiger antallet af nye virksomheder, og sidste år var ingen undtagelse. 207 nye virksomheder blev det til, som laver alt fra computerprogrammering til it-konsulentbistand. Og det er en vigtig bølge at ride med på. I hvert fald hvis man spørger Preben Mejer, der stiftede Danmarks første leverandør af PC’er, DanaData og siden startede TDC Internet. I dag har han blandt andet firmaet Radr og følger stadig udviklingen tæt.

“Grundlæggende så må vi sige, at it er kommet for at blive. Det fylder stadig mere i fremtidens produkter og services og i enhver sammenhæng. I dag er it jo en forsyning ligesom el, vand og varme. Derfor fylder det mere og mere, og Aarhus er jo så et kraftcenter, må vi konstatere,” siger Preben Mejer.

 

 

En af de ting, der gør Aarhus speciel, er, at man for 20 år siden samlede en stor del af byens it-virksomhed i en og samme bydel, IT-Byen Katrinebjerg, der ligger lige nordvest for Universitetsparken. Det betyder, at Aarhus Universitets it-uddannelser og forskning i dag ligger side om side med over 100 it-virksomheder, alt fra små startups til Google og Microsoft.

Læs også: Studerende startede med bajere på Vinstuen og har nu modtaget over en halv million i finansiering

 

Preben Mejer var med til at oprette Katrinebjerg i sin tid, og ifølge ham har området været medvirkende til, at der i dag er cirka 20.000 it-beskæftigede inden for en radius af 10 kilometer af bydelen.

“Det er først og fremmest Katrinebjerg, der har gjort, at vi har den position, vi har i dag. Oprindeligt er det jo vokset ud af Aarhus Universitet. Universitetet er anerkendt på verdensplan og har haft nogle styrkepositioner inden for bestemte områder i it-verdenen, og det har været med til at fremme den her udvikling. Det er for eksempel særlige kompetencer inden for brugergrænseflade og brugerdrevet design, Internet of Things og sikkerhed. Det er nogle af de ting, vi er gode til i Aarhus, og det er altså ud af de styrkepositioner, at den udvikling, vi ser i dag, er kommet. Så Katrinebjerg har betydet meget, for ikke at sige alt,” siger Preben Mejer.

 

Det lysegrå område er IT-byen Katrinebjerg. Her sidder blandt andet inkubator- og udviklingshuset INCUBA, der huser mere end 120 it-virksomheder, og Aarhus Universitets datalogistudier og IT/elektronik-orienterede ingeniørlinjer holder også til her.

Det lysegrå område er IT-byen Katrinebjerg. Her sidder blandt andet inkubator- og udviklingshuset INCUBA, der huser mere end 120 it-virksomheder. Aarhus Universitets datalogistudier og IT/elektronik-orienterede ingeniørlinjer holder også til her. Foto: Google Maps

 

Bjørn Borre er medlemsdirektør i IT-Branchen, landets største interesseorganisation inden for it-området. Han ser også positivt på udviklingen i Aarhus.

“Aarhus er ret langt fremme med sundheds-it, og det er klart en styrkeposition. Det giver sig blandt andet til udtryk i form af nogle af de store virksomheder, der er etableret nogle årtier tilbage, men nu har vokset sig store, for eksempel Systematic, der er et af fyrtårnene i Aarhus. Vi kan også se, at der er en del software-udviklingshuse, som også gør det meget godt i Aarhus og omegn, så der er et stærkt miljø der,” siger Bjørn Borre.

Han peger også på koncentrationen af aktører på Katrinebjerg som en af styrkerne i Aarhus.

“Noget af det Aarhus faktisk er rigtig gode til, det er klyngesamarbejdet mellem it-erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne. Man kan også se, at kommunen tager det alvorligt. Så der oplever vi virkelig, at der et værdigivende samarbejde, som betyder, at virksomhederne har lettere adgang til at finde de nye talenter, når de bliver udklækket fra uddannelserne, end man måske har i mange andre steder i landet,” siger Bjørn Borre.

Ifølge Bjørn Borre har virksomhederne gode muligheder for at promovere sig selv på uddannelserne. Så når de studerende står og overvejer studieretning eller karrieremuligheder efter studiet, så kan de blive overbevist om at vælge et job og en karriere, der trækker i retning af it-branchen.

“Det er super vigtigt, fordi den allerstørste udfordring for vores medlemmer er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Så der betyder de der samarbejder med uddannelsesinstitutionerne virkelig meget for, at dem der kommer ud, de faktisk har de kompetencer, som vi har brug for,” siger Bjørn Borre.

Muligheder for samarbejde

Virksomheden Sirenia har med deres fem ansatte igennem tre år lavet løsninger til regionerne på sundheds-it-området. Her ser man også fordele ved at arbejde ud fra Aarhus.

“Der er mange, der kommer ud fra datalogi og andre uddannelser, hvor de lærer om sundheds-it, så på den måde er det jo fint at være i Aarhus. Der er en del virksomheder i Aarhus, der arbejder med vores felt, sundheds-it, hvilket gør det lidt lettere at ansætte nogen, som har arbejdet inden for sundhed tidligere. Så det er en fordel, at der er sådan en klynge, der arbejder inden for den industri,” siger Freddy Lykke, direktør i Sirenia.

Men det er ikke kun rekruttering, der bliver lettere, ved at mange inden for samme felt er samlet. Virksomhederne udnytter det også til at arbejde sammen.

“Vi har en del samarbejde med virksomheder i Aarhus, og vi har mere samarbejde med virksomheder her, end vi har med virksomheder i København for eksempel. Så jeg synes, der er en effekt i det, at man kender hinanden, og dermed bliver det lidt lettere at lave noget sammen,” siger Freddy Lykke.

Hovedstaden er stadig storebror

Sammenligner man de fire største danske byer, så er København stadig i førersædet, når det kommer til koncentrationen af it-virksomheder. Omkring 55 procent af danske it-virksomheder er registreret på Sjælland, 30 procent i Jylland og resten på Fyn, og de samler sig omkring København, Odense, Aarhus og Aalborg. Men det betyder ikke nødvendigvis, at København er overlegen på alle parametre. København og Aarhus har nemlig forskellige styrker ifølge Preben Mejer.

“De ting, man laver i Aarhus, går ofte ind i et andet produkt, og derfor så skabes der ikke helt så mange virksomheder i Aarhus, som der gør i København. Google, Uber og andre har deres udviklingsafdelinger i Aarhus. Hvis du for eksempel tager IT-Universitet i København, så er der mange af de mennesker, der bliver uddannet der, der går ud og laver egne virksomheder. Så det har lidt at gøre med, hvad det er for en type uddannelser, der ligger de forskellige steder,” siger Preben Mejer.

 

Bjørn Borre ser også positivt på udviklingen uden for København.

“Det kan godt være, at Aarhus ikke er helt lige så langt fremme på de helt overordnede tal som København endnu, men det er stadig en by og et område, som gør det rigtig godt. København er hovedstaden og har bare større volumen. Det kan vi også se, når vi kigger rundt i Europa, koncentration betyder bare noget. Men der er også masser af vækst i andre områder i landet. Aarhus gør det godt, og vi har faktisk også et stort it-segment på Fyn. Der er virkelig mange, der vælger Aarhus som en attraktiv by at slå sig ned i, fordi de der kan trække på nogle unge nyuddannede mennesker, som finder det attraktivt at arbejde med udgangspunkt i Aarhus,” siger Bjørn Borre.

Unge iværksættere vil lave Instagram-inspirerede vagtplaner

Software-virksomheden Relion har under to år på bagen, men fik i marts måned tildelt 645.000 kr. over det næste år. Nu arbejder de sig hen mod deres mål; at lave et lukket socialt medie, som virksomheder kan bruge til at optimere deres arbejdsgang.

 

Af Frederik Overby Vinding og Nicolai Niebuhr Nielsen

I indgangen til et kontormiljø på Katrinebjerg i Aarhus finder man en række postkasser med navnene på forskellige virksomheder. På en af postkasserne hænger der en post-it-note med navnet ’Relion’. Relion er en startup-virksomhed, der lige nu består af syv unge mænd.

Den første, vi møder, er Kristian Emil Larsen på 25 år. Han er en del af den trio, der stiftede virksomheden tilbage i efteråret 2017. Han byder os velkommen og viser os ind i det ene af deres to kontorer, hvor vi møder en anden af stifterne, Søren Grum, der er 24 år.

Da vi træder ind i lokalet, ligger han i en grå tomandssofa og hører Lady Gaga på sin iPhone iført en sort hættetrøje og en grå beanie. På væggen over sofaen kan man se et udvisket logo fra det sidste firma, der havde til huse i lokalet.

”Jeg ved faktisk intet om dem, udover at jeg tror, de lavede tandbørster,” griner Kristian Emil Andersen.

Udover to sofaer, er kontoret meget klassisk indrettet med hæve-sænkeborde og et stort whiteboard på væggen ved siden af Relions logo, der forestiller en minimalistisk løve.

Relion-programmets brugerflade.

Kristian og Søren har kendt hinanden siden 1.g på Odder Gymnasium, hvor de hurtigt blev gode venner. Siden har de begge læst en bachelor i informationsvidenskab på Aarhus Universitet, og det var i forbindelse med en eksamensopgave i et programmeringsfag der, at idéen om at starte virksomhed blev luftet.

“Vi kunne ikke en skid. Vi var pissedårlige til det. Men jeg kendte ham her Rasmus fra mit arbejde på Restaurant Flammen, der læste datalogi. Så spurgte jeg ham en dag, om han kunne tænke sig at hjælpe os med den her eksamensopgave. Det ville han super gerne. Så han hjalp os med at score et 7-tal. I den der læseperiode, der sad vi nede på Vinstuen og bundede nogle bajere og jammede over, hvad vi egentlig gerne ville lave resten af vores liv. Vi ville gerne lave vores eget og eksekvere vores egne idéer og opbygge vores egen virksomhed med nogle mennesker, som vi rigtig godt kan lide som sådan en lille familie,” siger Søren Grum.

Og hermed var den tredje stifter, Rasmus Skovdal på 24 år, inde i billedet. Når Kristian og Søren ser tilbage, så giver det mening, at de er endt som iværksættere. I gymnasiet lavede de små apps, oprettede Facebook-sider, som de siden solgte, og havde hele tiden gang i små projekter og ping-pongede store idéer.

De manglede bare en udvikler til at realisere idéerne, så da de mødte Rasmus, øjnede de muligheden for at bygge noget op sammen. Til at starte med havde de en periode, hvor de ikke helt vidste, hvor de skulle hen med virksomheden. Så for at komme i gang begyndte de at lave hjemmesider. De fandt dog hurtigt ud af, at det var alt for kedeligt i længden. Så de idé-udviklede videre.

Et internt socialt medie for den enkelte virksomhed

Idéen til Relion, som det er i dag, opstod af, at alle mændene bag har haft studiejobs i restaurationsbranchen. Her kunne de se, at ledere kunne bruge en uges arbejdstid på at få vagtplanen for de næste tre måneder til at gå op.

“Det er jo helt absurd, at det skal tage så lang tid, og når man læser indenfor teknologi og godt kan se en løsning, så får man også lyst til at gå i gang med at eksekvere den løsning,” siger Kristian Emil Larsen.

I forbindelse med et bachelorprojekt nævnte Rasmus idéen om et vagtplansystem over for sin studiegruppemakker på datalogi Jacob Crawford på 26 år. De fik så lavet den første beta-version af systemet, som også endte med at skaffe den første kunde.

I dag står drengene med omkring 20 kunder og 150 brugere af deres vagtplansystem, og de er nu i gang med at udvikle og designe det samlede produkt.

Fra studie til fuldtid

I starten af året blev Relion en del af et program under Innovationsfonden, hvilket betyder, at de fra marts og 12 måneder frem i alt modtager 645.000 kr. Derudover har de tilknyttet en dedikeret mentor og kan deltage i workshops med iværksætteri som omdrejningspunkt.

“Fik vi ikke InnoFounder, så var vi rimelig fucked. Og det gjorde, at vi gav den alt, hvad vi kunne, for at få det,” siger Kristian Emil Larsen.

For at få finansieringen, måtte de ikke længere studere, så Søren og Kristian droppede ud af deres kandidater i februar i år og arbejder nu fuldtid med Relion.

Drengene trækker en del på deres kompetencer fra studiet i deres daglige arbejde. Kristian har lært sig selv at designe og står for markedsføring og virksomhedens visuelle- og online identitet. Søren står for salg og kundekontakt, men går også meget op i organisationen.

“Jeg kan godt lide, når vi hiver folk ind, at vi finder nogen, der kan udvikle sig og passer ind personlighedsmæssigt. De skal vide, hvad de skal lave, hvad de ikke skal lave, og hvad de har ansvaret for,” siger Søren Grum.

“Studiet har givet os et godt afsæt, men vi har hurtigt fundet ud af, at det jo ikke er nok. Vi er nødt til at lære nye ting hele tiden. Det er det, der er fedt ved at være iværksætter, især her i de her rammer, fordi der er så mange at spare med. Man kan hele tiden lære sig selv nye ting ved at udføre dem i praksis fra dag ét. Jeg kan læse en bog om branding og så sætte mig ned og arbejde med det, jeg lærer dagen efter,” siger Kristian Emil Larsen.

Iværksættergejst på Katrinebjerg

Bygningerne, som Relion sidder i, tilhører Studentervæksthus Aarhus. Det er Aarhus Universitets iværksætterhub, hvor der sidder 46 virksomheder. Medlemmer af huset får gratis kontor, så længe de opfylder kravet om, at der skal være en fra ejerkredsen i virksomheden, der er studerende på Aarhus Universitet. Eftersom Kristian og Søren er droppet ud, er det de datalogistuderende, Jacob Crawford og Søren Skovdal, der opfylder det krav. Den femte mand i ejerkredsen er Jimmy Engelbrecht Sørensen på 26 år, der har læst økonomi.

“Der er iværksættergejst her. Og så er der også begivenheder uge efter uge, der er så mange ting, vi kan få ud af at være her. Vi får tilknyttet mentorer, advisory board og alt muligt igennem huset her. Så Studentervæksthuset er helt klart stedet, man vil være, hvis man vil starte virksomhed mens man studerer,” siger Kristian Emil Larsen.

Læs også: Aarhus er et it-kraftcenter

 

Studentervæksthuset ligger i den del af Aarhus, der hedder IT-Byen Katrinebjerg. Her er universitetets it-uddannelser samlet, og samtidig sidder der rigtig mange it-virksomheder- og institutioner i området.

“IT-Byen er en boble. Man kan godt mærke, at der er lidt flere nørder på gaderne. Der er også bare en ambitiøs energi heroppe. Vi er mange startups, der laver vidt forskellige ting inden for samme område. Samtidig har vi de her etablerede virksomheder, vi har rådgivere, vi har sindssygt mange begivenheder, som styrker de tekniske evner, men også kunnen i forhold til iværksætteri. Nu har jeg ikke været i Silicon Valley, men jeg får sådan en vibe af, at det er her, det sker, hvis man vil lave virksomheder med teknologi,” siger Kristian Emil Larsen.

“Der er den her synergi mellem de forskellige virksomheder, når vi stort set alle sammen arbejder med et eller andet teknologi. Relion kan gå over til naboen og spørge, hvordan har I gjort det her, hvordan har I delt ansvarsområder op, hvordan udvikler I det her? Vi kan tage til foredrag og blive inspireret og lære nye ting, som vi kan gå ud og omsætte dagen efter. Vi bliver også inspireret, når de venner og bekendte, vi har mødt heroppe, kommer og fortæller om de produkter, de har lavet, og de fede ting, de har gang i,” siger Søren Grum.

Også i forhold til rekruttering mener de, at det er en fordel at sidde på Katrinebjerg, fordi mulige kandidater læser her.

“Vi ved, hvor de sidder og spiser frokost, så vi kan bare gå op og sige: ‘Hey drenge, er der nogen, der vil være med i vores virksomhed, vi mangler nogen, kunne I tænke jer at komme ned og hjælpe en dag?’ Det er jo ikke sværere, end man gør det til,” siger Søren Grum.

Fokus på fremtiden

Det er ikke altid lige nemt at være iværksætter. For drengene i Relion handler det ikke kun om at hente nye kunder ind. Når pengene er begrænsede og timerne i ugen ikke er uendelige, så handler det om at få skabt balance og holde tungen lige i munden.

“Vores svaghed har været fokus. Vi vil rigtig mange ting, og vi har brugt lang tid på at finde ud af, hvad det er, vi skal fokusere på lige nu. Vi skal sætte konkrete mål. Vi skal finde ud af, hvad vores roller er, og hvem der skal lave hvad, for at vi når vores mål. Det nytter ikke noget, at man vil 80 forskellige ting. Det har vi brugt lang tid på at finde ud af,” siger Søren Grum.

For at komme den udfordring til livs, har drengene lavet en kalender med en oversigt over, hvad hver enkelt mand arbejder med. På den måde stikker arbejdsopgaverne ikke i øst og vest, men bliver organiseret, så man kan se, præcist hvad man skal arbejde med i de næste to uger.

“Det skifter sindssygt meget, hvad vores svaghed er, fordi det er jo kun vores svaghed, indtil vi får styr på det. Et eller andet sted så har vi kompetencerne, det kræver bare tid, og at man får lært processerne, før vi kan få lukket de huller, der kan betegnes som svagheder,” siger Kristian Emil Larsen.

45,7 procent af nye danske virksomheder overlever de første fem år. Det er en statistik, som Relion-drengene regner med at blive en del af.

“Der er meget konkurrence om kunderne, men vi kommer med et nyt take på det hele. Det tager i gennemsnit otte timer at lægge en vagtplan, også med konkurrenternes løsninger. Det har vi forkortet ned til to minutter. Vi har bygget et godt fundament nu, og jeg er ikke i tvivl om, at vores virksomhed overlever,” siger Kristian Emil Larsen.

Klynger skaber nye muligheder for virksomheder

Flere virksomheder, vidensinstitutioner og organisationer samler sig i klynger rundtomkring i landet. Det gavner alle parterne at kunne trække på hinandens kompetencer og samarbejde på kryds og tværs af hinanden.

Af Frederik Overby Vinding

Alle har hørt om dem. Apple, Google og Facebook. Tre gigantiske virksomheder, der alle figurerer på det amerikanske medie Fortunes årlige liste over de 500 største virksomheder i USA. De har alle tre det til fælles, at de er nogle af de største spillere på it-området verden over. Derfor har de også valgt at lægge deres hovedsæde tæt på hinanden. De ligger i en af verdens største it-klynger Silicon Valley, der er blevet verdenskendt, fordi de største it-virksomheder i verden placerer sig her i et fællesskab.

Formålet med klyngerne er, at virksomheder og vidensinstitutioner kan samarbejde internt på tværs af hinanden for at skabe vækst og innovation og opnå resultater, de ikke kan alene.

”Klyngeverdenen handler om at adressere fremtidens store udfordringer. Hvad er det, vi skal leve af i morgen, hvor er de nye samarbejdsmodeller, hvad er de nye teknologier, og hvordan skal vi arbejde sammen fremadrettet,” siger Bolette van Ingen Bro, som er direktør i Cluster Excellence Danmark, der fungerer som supportfunktion for de danske klynger.

Silicon Valley er en af de største og mest kendte klynger, og det er et fænomen, der vokser hele verden over. I Danmark ser man, at klynger spire op rundtomkring i hele landet. Og det er ikke kun IKT-klynger (informations- og kommunikationsteknologi), der slår igennem herhjemme. I Danmark arbejder nogle af de største klynger med blandt andet fødevarer, medicin og energi.

Et økosystem af kompetencer

Der findes ikke en tydelig definition på, hvornår noget betegnes som en klynge. Alle kan i princippet kalde sig en klynge, da det ikke er en beskyttet titel. Men der er alligevel flere centrale punkter, som de fleste klynger bestræber sig på at have.

”En klynge er et økosystem. Normalvis skal den bestå af vidensaktører, offentlige aktører og virksomheder. I Danmark arbejder vi mere kompliceret med det, for her har vi også brancheorganisationer og finansielle aktører med,” siger Bolette van Ingen Bro.

Udover at de har de forskellige aktører, peger Bolette van Ingen Bro også på, at de største klynger oftest ansætter et sekretariat. Sekretariatets opgave er ifølge hende at varetage klyngens interesser og udvikling ved at være klyngens ansigt udadtil. Der er dog stadig mange klynger, der er mere uformelle og bare en samling af aktører uden nogen reel front udadtil. Bolette van Ingen Bro mener, det er vigtigt for klynger at have et sekretariat.

”Klyngesekretariaterne er meget vigtige. Jo skarpere de er på, hvad deres rolle er, jo bedre muligheder har aktørerne for at samarbejde med hinanden. De adresserer problemer, en enkelt virksomhed eller vidensaktør ikke kan løse alene,” siger hun.

Et eksempel på en ’uformel’ klynge er IT-byen Katrinebjerg i Aarhus. De beskriver sig selv som en klynge, men de har ikke et sekretariat, selvom de huser mere end 120 virksomheder og flere afdelinger af Aarhus Universitet. Hvis man skal have fat i dem, skal man hive fat i de enkelte virksomheder eller forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Der er ikke langt til naboens dør

Christian Richter Østergaard er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, og han har tidligere forsket i klynger. Han peger på, at der er mange fordele, men også nogle ulemper ved at placere sig i en klynge, der specialiserer sig inden for et område som for eksempel it.

”En af de vigtigste fordele er, at det er lettere at få kvalificeret arbejdskraft. Som arbejdsgiver kan du sagtens finde noget arbejdskraft, der ved noget meget specifikt, du har behov for. For medarbejderen er det godt, for hvis den ene virksomhed lukker ned, så er der andre, du kan arbejde for. Det gør også, at der generelt er højere løn,” siger han.

Christian Richter Østergaard peger også på, at den geografisk tætte placering styrker væksten. Hvis en virksomhed i en klynge støder på et problem, er der ikke langt til nabohjælp og dermed en mulig løsning.

”Der er en masse viden der cirkulerer mellem de her virksomheder. Typisk fordi, at arbejdskraften bevæger sig rundt mellem dem, men også fordi folk kender hinanden privat. Derved er der en masse viden, der flyder rundt, så virksomhederne ved lidt om, hvad andre går og arbejder på,” siger han.

De største ulemper er ifølge Christian Richter Østergaard, at der skal betales højere lønninger og huslejen kan være meget dyr, hvis klyngen bliver meget eftertragtet. Det er især opstartsvirksomheder, der kan få svært ved at få det til at løbe rundt. Men han påpeger også, at det ofte er nemmere at finde finansiering i en klynge, fordi de andre virksomheder eller rige selvstændige investerer i dem.

Hverken Christian Richter Østergaard eller Bolette van Ingen Bro kan sige præcist, hvor mange klynger der er i Danmark, men de forudser begge, at klynger kommer til at vokse og udvikle sig større i hele Danmark i fremtiden.